Finanshus: FED tvunget til at nedbringe kort rente for at undgå eksplosion i USA’s statsgæld
I en nylig analyse dykkede Michael Hartnett, chefstrateg på Wall Street og CIO hos BofA, ned i de voksende renteudgifter for den amerikanske regering. Disse udgifter er mere end fordoblet siden covid-19 pandemien, hvilket lægger et enormt pres på Federal Reserve (Fed) for at tage drastiske skridt for at begrænse denne belastning. Hartnett peger på den enorme stigning i renteudgifter til $1,1 billioner de seneste 12 måneder som et klart tegn på, at situationen er kritisk.
I sin analyse introducerer Hartnett begrebet “Interest Cost Control” (ICC) politik – et koncept, der fremhæver Fed’s nødvendighed i at sænke rentesatserne for at holde statsgældens renteudgifter nede. En kontinuerlig stigning i regeringsudgifterne, som er oppe med 9% år-til-år, sammen med en gældstilvækst på $1,0 billion hver 100. dag, giver grund til bekymring.
Hvis Federal Reserve beslutter sig for at reducere renten med 150 basispunkter, som kan ske i et forsøg på at implementere “ICC” politik, kunne det have vidtrækkende konsekvenser. Især skulle inflationen vise sig at være mere vedholdende end forventet. Hartnett drager en drastisk konklusion om, at de årlige renteudgifter for USA potentielt kunne stige til $1,6 billioner inden årets udgang. Dette scenarie ville resultere i, at renteudgifterne bliver den største enkeltudgift for den amerikanske regering, overgående selv Social Security, sundhedsudgifter, Medicare og national forsvar, som i 2023 henholdsvis lå på $1,354 billion, $889 milliard, $848 milliard og $821 milliard.
Ved siden af det dybtgående fokus på USA’s statsgæld og renteudgifter, giver Hartnett endvidere tre observationer vedrørende det aktuelle marked. Disse synspunkter understreger den komplekse situation, Federal Reserve står overfor, og de vanskelige beslutninger, som institutionen må træffe i lyset af de øgede renteudgifter og deres potentielle impact på den økonomiske stabilitet i USA.
Samlet set afspejler Hartnett’s analyse en dyb bekymring for de økonomiske udfordringer, der ligger foran. Udgifterne til renter på statsgæld kan potentielt kaste den amerikanske økonomi ud i en krise, hvis ikke der tages passende skridt til at håndtere denne udfordring snarest muligt. “Interest Cost Control” politikken kan vise sig at være et nødvendigt værktøj for at navigere gennem dette vanskelige økonomiske landskab.
Denne situation understreger den betydelige indflydelse, som monetær politik har på statsgæld og økonomisk stabilitet. Med en stigning i USA’s statsgæld, der synes at være på en uholdbar kurs, er omhyggeligt overvejede skridt fra Federal Reserve afgørende for at forhindre en økonomisk krise. Hartnett’s analyse leverer en vigtig påmindelse om det presserende behov for strategiske tilpasninger i den amerikanske monetære politik.